søndag den 11. august 2013

Det er hårdt som 32-årig at sande at ens krop ikke vil det den ville for bare nogle uger siden.
Jeg synes det går hurtigt ned af bakke i øjeblikket, og jeg har jo ikke været ude i et uheld eller noget, har ikke været "syg", andet alle de følger jeg har fra vaccinen.

For et par dage siden var til konsultation ved min egen læge, som har anmeldt mine bivirkninger. Han sagde at han anerkender at alle mine bivirkninger formentlig stammer fra gardasil, hpv-vaccinen, men at der desværre ikke er noget han kan gøre for mig.

Jeg er blevet henvist til en undersøgelse, som jeg skal få en tid til i morgen, samt jeg stadig er ved at udelukke alt andet.

I formiddag var vi alle 5 ude og gå en tur, heldigvis med mindstemanden i barnevogn. Barnevognen er efterhånden blevet min rollator. Min hofte, knæ, ben og fødder kan bare ikke holde til at gå... og det er efter de første 100 meter at jeg har behov for vognen...
Efter 5 minutter, trækker smerterne som regl op i arme, hals/nakke, nogen gange kæbe og til sidst hoved, og så skifter det side...
Samtidig med det opstår et hav af andre gener.

Min vilje siger mig at det hele nok skal vende, og jeg bliver rask igen, men jeg ved godt at oddsene er imod mig.

Dunker mig selv i hovedet for ikke at undersøge det hele godt nok inden jeg fik vaccinen, og har ikke behov for at andre spørger " jamen hvorfor skulle du da også ha den vaccine, det er da ikke nødvendigt, når du er i fast forhold, og har børn!"

Støt mig dog i stedet for!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar