tirsdag den 20. august 2013

:-) :-(

Når jeg ligger mig til at sove, hva end det har været en god eller dårlig dag, rent helbredsmæssigt, sætter jeg uret i håb om at vågne til en god dag, og mens jeg tror på julemanden, tror jeg også på at dette helvede forsvinder med en god nats søvn.

Jeg er endnu ikke vågnet, og bare tænkt hurra, dette kan kun blive god dag, været i stand til at hoppe ud af sengen, stå tidligt op og bage boller, som jeg plejede. Men når jeg har ligget halvvågen i min. 1 time, kan jeg stå op, spise morgenmad med min dejlige familie, og sende mand og børn afsted.
På de værste dage, ser disse morgener anerledes ud :-(

Førhen gik jeg opmod 10-20 km om dagen, nu kan jeg på en god dag gå ca 3 km ( den tur jeg går for at hente børn og handle) men kun når jeg har barnevogn eller klapvogn med, ellers er det bare lige hen til skolen og hjem igen, mens jeg halter, og min datter sødt holder mig i hånden.

Den sidste halvanden uge har jeg fået tiltagende hjertebanken, mit blodtryk er meget lavt, og min puls høj. I denne uge tog jeg derfor til lægen, som mente jeg skulle akut indlægges. Det mente sygehuset ikke, og de var ikke villige til at lave en af de prøver, som kan være med til at vises om jeg har POTS, som mange andre piger med bivirkninger fra vaccinen. Mit hjerte blev ultralydsscannet, og jeg skal om noget tid have en HOLTER optager på.

Jeg er træt af at skulle kæmpe mod systemet hele tiden.

Igår havde jeg egentlig en ok dag, lidt hjertebanken i ny og næ, og lidt smerter det kom og gik, men ikke mere end jeg fandt ud af at ignorere det. Jeg vandt!
synes at jeg fik ordnet et par ting herhjemme, fik da vasket et tøjvaske, og tømt opvaskeren, og ellers bare hygget med børnene.
Ved puttetid, var den mellemeste meget træt, overtræt, og ville ikke høre efter. Og igen begyndte mit hjerte at pumpe i vildskab,  og begyndte at mærke smerterne igen.... så farmand måtte tage over. Jeg hader at jeg ikke kan gøre "kampen" færdig, men det endte da odt alligvel, for lillemanden kaldte på mig, han ville ikke sove før mor havde fået pys og kram!





Ingen kommentarer:

Send en kommentar