torsdag den 8. august 2013

At forsøge - og overgive sig!

I dag startede egentligt ok, må indrømme energien ikke var til det helt store herhjemme, men smerterne var ikke i overtal, jeg følte det var mig der havde føringen! YES!

Jeg arrangerede endda, at vi skulle have en hyggelig aften med nogle gode venner senere.

Ved 15-tiden gør jeg barnevognen klar, for at gå ned efter de to mindste, og kan godt mærke min mave begynder at gøre oprør. Jeg tænker, at det snart går over, og begiver mig mod børnehavnen. 

Efter 3-400 meter må jeg give op - overgive mig- ,min mave kramper, og smerterne går ud i hele kroppen, jeg er ved at falde sammen, og må støtte mig til barnevognen.

Jeg ringer og får min dejlige mand til at hente de små, og kæmper mig hjem, ved hjælp af barnevognen.
Det føles enormt hårdt ikke at kunne hente sine egne børn.
Jeg har ikke kørekort, og ser ikke pt kørekort som en mulighed. Så jeg har bare mine ben, som enten skal bruges til at gå eller cykle, og når min krop opfører sig, som den gjorde i dag, så er den ikke til megen nytte.
Førhen gik jeg mellem 10 og 20 km dagligt.... ja faktisk bare for et 3 uger siden gik jeg 10 km, men de sidste par uger føles det som mine knæ og hofter går "af led" når jeg går mere end 1 km...Jeg begynder at halte, og har brug for noget at støtte mig til, det er ret ubehageligt og smertefuldt, men jeg har ikke givet op, den her kamp, den skal jeg vinde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar