onsdag den 21. august 2013

Alt det de ikke fortæller om Gardasil

Jeg blev vaccineret, fordi jeg så det som en måde at sikre mig på. Som mor til 3, ville jeg ikke tage nogen chancer. Jeg kunne høre og læse i diverse mødregrupper og blandt veninder, at det var en rigtig god ide at gøre det.

Og jeg blev også selv fortaler for det.

Jeg søgte lidt på nettet, på de sider jeg fandt relevante, og fandt ikke der noget alarmerende.

Da jeg kom til lægen spurgte jeg ham om eventuelle bivrkninger, og i følge ham, var der ikke noget at bekymre sig om, højst kunne det føles som en mild influenza.

Så jeg var helt tryg, men det skulle jeg ikke have været.
Efterfølgende har jeg fundet mange andre sider, som jeg burde have læst inden jeg tog min beslutning.

Læs her !!






tirsdag den 20. august 2013

:-) :-(

Når jeg ligger mig til at sove, hva end det har været en god eller dårlig dag, rent helbredsmæssigt, sætter jeg uret i håb om at vågne til en god dag, og mens jeg tror på julemanden, tror jeg også på at dette helvede forsvinder med en god nats søvn.

Jeg er endnu ikke vågnet, og bare tænkt hurra, dette kan kun blive god dag, været i stand til at hoppe ud af sengen, stå tidligt op og bage boller, som jeg plejede. Men når jeg har ligget halvvågen i min. 1 time, kan jeg stå op, spise morgenmad med min dejlige familie, og sende mand og børn afsted.
På de værste dage, ser disse morgener anerledes ud :-(

Førhen gik jeg opmod 10-20 km om dagen, nu kan jeg på en god dag gå ca 3 km ( den tur jeg går for at hente børn og handle) men kun når jeg har barnevogn eller klapvogn med, ellers er det bare lige hen til skolen og hjem igen, mens jeg halter, og min datter sødt holder mig i hånden.

Den sidste halvanden uge har jeg fået tiltagende hjertebanken, mit blodtryk er meget lavt, og min puls høj. I denne uge tog jeg derfor til lægen, som mente jeg skulle akut indlægges. Det mente sygehuset ikke, og de var ikke villige til at lave en af de prøver, som kan være med til at vises om jeg har POTS, som mange andre piger med bivirkninger fra vaccinen. Mit hjerte blev ultralydsscannet, og jeg skal om noget tid have en HOLTER optager på.

Jeg er træt af at skulle kæmpe mod systemet hele tiden.

Igår havde jeg egentlig en ok dag, lidt hjertebanken i ny og næ, og lidt smerter det kom og gik, men ikke mere end jeg fandt ud af at ignorere det. Jeg vandt!
synes at jeg fik ordnet et par ting herhjemme, fik da vasket et tøjvaske, og tømt opvaskeren, og ellers bare hygget med børnene.
Ved puttetid, var den mellemeste meget træt, overtræt, og ville ikke høre efter. Og igen begyndte mit hjerte at pumpe i vildskab,  og begyndte at mærke smerterne igen.... så farmand måtte tage over. Jeg hader at jeg ikke kan gøre "kampen" færdig, men det endte da odt alligvel, for lillemanden kaldte på mig, han ville ikke sove før mor havde fået pys og kram!





mandag den 12. august 2013

En morgengnaven mor!

Så startede hverdagen igen i det lille hjem, og der er ikke længere tid til at jeg "kan finde mig selv" inden jeg står op.
Jeg skal helst ligge vågen i et par timer før jeg føler jeg er helt med, ja det er lidt svært at forklare... men også før mine ben stopper med at være så TUNGE!!!
I morges stod jeg op uden at finde mig selv..... og det gik ikke godt!
Min dejlige familie sad glade ved morgenbordet, nogen var lidt fjollede, andre sang, der var gang i den, men det var der ikke i mig!
Efter et par min var der gang i mig, men på et helt andet plan, jeg blev irriteret, meget irriteret. Og så lige pludselig mig selv sidde og holde mig skiftevis for ørene og øjnene.. så sætte jeg mig væk, hen i en lænestol, og så græd jeg!
Jeg er ikke god til mange mennesker på een gang mere, og da slet ikke om morgenen når jeg ikke har fået lov at vågne på den måde som det åbenbart er bedst for mig... ØV .... har ellers altid været et meget socialt menneske :-(
Vi var til en social event i søndags, hvor jeg også pludselig "fandt" mig selv siddende langt væk fra de andre. Det er bare blevet SÅ svært. Både det at sidde med smerter, men også samtidig at skulle forklare og forsvare...
Men på positiv siden, jeg har vasket en portion tøj OG lavet aftensmad i dag! YES

søndag den 11. august 2013

Det er hårdt som 32-årig at sande at ens krop ikke vil det den ville for bare nogle uger siden.
Jeg synes det går hurtigt ned af bakke i øjeblikket, og jeg har jo ikke været ude i et uheld eller noget, har ikke været "syg", andet alle de følger jeg har fra vaccinen.

For et par dage siden var til konsultation ved min egen læge, som har anmeldt mine bivirkninger. Han sagde at han anerkender at alle mine bivirkninger formentlig stammer fra gardasil, hpv-vaccinen, men at der desværre ikke er noget han kan gøre for mig.

Jeg er blevet henvist til en undersøgelse, som jeg skal få en tid til i morgen, samt jeg stadig er ved at udelukke alt andet.

I formiddag var vi alle 5 ude og gå en tur, heldigvis med mindstemanden i barnevogn. Barnevognen er efterhånden blevet min rollator. Min hofte, knæ, ben og fødder kan bare ikke holde til at gå... og det er efter de første 100 meter at jeg har behov for vognen...
Efter 5 minutter, trækker smerterne som regl op i arme, hals/nakke, nogen gange kæbe og til sidst hoved, og så skifter det side...
Samtidig med det opstår et hav af andre gener.

Min vilje siger mig at det hele nok skal vende, og jeg bliver rask igen, men jeg ved godt at oddsene er imod mig.

Dunker mig selv i hovedet for ikke at undersøge det hele godt nok inden jeg fik vaccinen, og har ikke behov for at andre spørger " jamen hvorfor skulle du da også ha den vaccine, det er da ikke nødvendigt, når du er i fast forhold, og har børn!"

Støt mig dog i stedet for!!!

torsdag den 8. august 2013

At forsøge - og overgive sig!

I dag startede egentligt ok, må indrømme energien ikke var til det helt store herhjemme, men smerterne var ikke i overtal, jeg følte det var mig der havde føringen! YES!

Jeg arrangerede endda, at vi skulle have en hyggelig aften med nogle gode venner senere.

Ved 15-tiden gør jeg barnevognen klar, for at gå ned efter de to mindste, og kan godt mærke min mave begynder at gøre oprør. Jeg tænker, at det snart går over, og begiver mig mod børnehavnen. 

Efter 3-400 meter må jeg give op - overgive mig- ,min mave kramper, og smerterne går ud i hele kroppen, jeg er ved at falde sammen, og må støtte mig til barnevognen.

Jeg ringer og får min dejlige mand til at hente de små, og kæmper mig hjem, ved hjælp af barnevognen.
Det føles enormt hårdt ikke at kunne hente sine egne børn.
Jeg har ikke kørekort, og ser ikke pt kørekort som en mulighed. Så jeg har bare mine ben, som enten skal bruges til at gå eller cykle, og når min krop opfører sig, som den gjorde i dag, så er den ikke til megen nytte.
Førhen gik jeg mellem 10 og 20 km dagligt.... ja faktisk bare for et 3 uger siden gik jeg 10 km, men de sidste par uger føles det som mine knæ og hofter går "af led" når jeg går mere end 1 km...Jeg begynder at halte, og har brug for noget at støtte mig til, det er ret ubehageligt og smertefuldt, men jeg har ikke givet op, den her kamp, den skal jeg vinde!

I vinter 2013 fik jeg den første vaccine, og ret hurtigt var der kuk i min cyklus.
Dette blev ved, og fik følgeskab af voldsom svimmelhed, utilpashed og jeg var ved at besvime.
Lægen sagde min blodprocent var fin, men mit blodtryk var til gengæld alt alt for lavt, jeg fik besked om at der ikke kunne gøres noget ved lavt blodtryk.

I foråret 2013 fik jeg den anden vaccine, og to dage efter gik det helt skidt. Jeg troede jeg havde fået blodprop eller hjerneblødning, da jeg pludselig ikke kunne bruge mit ben i noget tid, det hang bare efter mig, og en gang imellem var det mine arme der føltet helt lamme.

Siden da har jeg haft smerter/kramper, i muskler og led dagligt. Nogen dage mere end andre heldigvis.

Min hukommelse og evne til at koncentrere sig er heller ikke så god pt, men jeg håber da stadig på at det bliver som før igen.

Jeg bliver ind imellem helt vildt træt, og fik kort tid efter 2. vaccine konstatere B12 mangel, og måtte have injektioner.  På dette tidspunkt vidste jeg dog ikke at jeg havde det dårligt pga af vaccinen.

Jeg har tabt mig omkring 8% af min vægt, uden at gøre det fjerneste for det, tvært imod, for jeg har en meget sød tand!

Mit hoved er næsten konstant ved at eksplodere af smerte på de dårlige dage, og mine øjne har formået at svigte en del gange!

Jeg kan blive ved at remse op med de ubehagelig ting der kommet ind i mit liv efter den vaccine, men det vil jeg ikke. Jeg vil ikke skræmme, jeg vil fortælle min historie.

Og det er det vigtigste lige nu for mig, at fortælle hvad jeg har været igennem, og hvad jeg går igennem. Og så er det op til den enkelte at vurdere om HPV vaccinen er noget de vil byde velkommen i deres kroppe.
Hvis jeg kunne gøre det om nu, så gjorde jeg det!




Så kaster jeg mig ud i et nyt univers, BLOG!

Jeg er en ældre pige, i starten af 30'erne, mor til 3 dejlige børn, som jeg elsker over alt på jorden. Jeg er gift med manden i mit liv, faren til mine guldklumper.

I øjeblikket går jeg sygemeldt, efter at jeg fået ulidelige bivirkninger fra Gardasil, HPV vaccine.